fbpx

Om mig

Målet er ikke bare, at du skal klare dig gennem en køreprøve.
Målet er, at du bliver en god bilist.

Det handler om at være ordentlig

Man skal gøre tingene ordentligt. Det har jeg lært som brandmand i Hornbæk, som underviser i førstehjælp på Helsingør Ungdomsskole og som leder i Helsingør Pigegarde gennem mange år. Derfor har jeg det selvfølgelig også sådan som kørelærer for dig.

Det er vigtigt, at du får en god behandling, både bag rattet og i teorilokalet. Jeg ved, at jeg selv skal være engageret og fokuseret på dig, når vi har undervisning.

Et kørekort koster det, det koster. Nogle har brug for mange køretimer, andre kan nøjes med den lovpligtige undervisning – men i sidste ende er det den bedste undervisning, der giver det billigste kørekort, og jeg lægger vægt på at forklare tingene, så de kan forstås.

Desuden vil jeg gerne gøre det tydeligt fra start, hvad du skal bruge pengene på, så der ikke pludselig dukker skjulte udgifter op.

Det handler også om at skabe en undervisning, der ikke bliver tør og kedelig. Vi skal variere formen, lave gruppearbejde og finde de måder, som virker for dig, når det handler om at lære. Det skal være rart at komme, for så lærer man bedst.

Målet er ikke bare, at du skal klare dig gennem en køreprøve. Målet er, at du bliver en god bilist. Så har vi gjort det ordentligt – sammen.

Jeg glæder mig til at se dig
Kim Bergsaker, Køreskolen Hornbæk

Om køreskolen og bilen

Erfaring

Jeg startede køreskolen op 1. marts 2020 og har haft fornøjelsen af at undervise en masse dygtige elever.

Teori

Du skal have 29 lektioner teori, hvor hver lektion varer 45 minutter. En teoriaften består af flere lektioner.

Bilen

Den bil, som du kommer til at køre i til køretimerne og køreprøven, er en Volkswagen Tiguan.

Kørsel

Du skal have 16 kørelektioner på vej. En køretime består af to lektioner og varer 90 minutter.

Køreskolen Hornbæk hjælper dig videre

Vil du finde ud af, hvornår du kan begynde på at tage kørekort? Er du usikker på hvor mange køretimer, du har brug for? Eller er du i tvivl om, hvordan du skal generhverve dit kørekort? Ring eller skriv, hvis du har spørgsmål – så hjælper vi med at finde svarene og kan vise dig den løsning, der passer bedst til dig.